Det sidste års tid har jeg virkelig rykket rundt på mange ting i mig selv og været i proces – til tider vildt hårdt, men også SÅ meget lærerigt og brugbart. Jeg har fået så mange åbenbaringer og indsigter at arbejde med.
Så JEG kan skabe og tage det liv JEG ønsker mig, og ikke bare gå og vente på, at se hvad der bliver tildelt mig – give magten og opgaven til andre, at jeg skal have det godt!!
NEJ !!- DET har jeg gjort det meste af mit liv – levet i offerrolle.
Det er heldigvis slut <3
MIT liv og mine drømme er MIT ansvar, og det vil jeg løfte til fulde <3
Nogle af mine største forløsninger er kommet ved tilgivelse.
Tilgive de mennesker der har gjort mig rigtig ondt.
Tilgivelse er for mange utænkelig og næsten angstprovokerende, det har det også været for mig, men det holder os i modstand og offerrolle.
Er det den energi vi “arbejder” i, er det, det vi får mere af…..
At nå til tilgivelse, kan være en hård og svær proces, og det er her, man også er nødt til, at stille sig oven på det der er svært.
Stille sig oven på, med viljen om at ville, viljen til at sætte sig selv fri og fri af modstand.
Tilgivelse giver den vildeste forløsning – lettelse og en frihed der er svær at sætte ord på.
Det er netop hvad jeg har formået!!
Jeg har tilgivet den person der har gjort mig aller mest ondt – psykisk og fysisk.
Jeg har tilgivet min eksmand – mine sønners far.
Et liv med en psykopat, som gav mig utroskab, vold, angst og som var alkoholiker, men samtidig gav mig det mest værdifulde i mit liv – mine sønner!!
Det er ikke handlingerne, der er foregået, jeg tilgiver, men jeg tilgiver ham for ikke, at have evnerne og ressourcerne dengang – til at være den mand og far vi havde brug for.
I processen gik det pludselig op for mig, at alt det, der var forgået, var ikke rettet personligt mod mig, og fordi jeg fortjente det.
Nej – han handlede efter det han havde til rådighed af evner og ressourcer.
Da jeg opdagede DET, kom en kæmpe forløsning i mig.
Selv om jeg havde lært, at JEG også fortjener et godt liv, var det svært at forstå, hvorfor det så havde været sådan, men det var jo ikke noget med mig – ALT skete jo i ham.
Jeg var bare en “statist” i hans liv, som det gik udover, hvilket jeg for øvrigt, selv havde valgt at være.
Jeg havde jo selv ansvar for, hvad og hvem der skulle være i mit liv.
Den anden dag gik jeg så skridtet fuldt ud.
Jeg accepterede et møde med ham alene – han er i dag ædru alkoholiker, og i hans proces ville han gerne sige undskyld.
Jeg modtog hans undskyldning med ro i maven og sindet.
Jeg kunne så tilføje, at jeg havde tilgivet ham – tilgivet ham, så jeg kunne sætte mig selv fri og ikke leve i fortidens offer og modstand.
En erkendelse han aldrig havde turde håbet på, og nok slet ikke her 23 år efter vores skilsmisse.
Vi fik for første gang sat et punktum i fuldstændig ro og fordragelighed.
Jeg sidder da også i skrivende stund med tårer på mine kinder, men det er lettelses og taknemligheds tårer. Jeg er overvældet af taknemmelighed!
Taknemmelig for min fortid, livet og mine sønner <3
Jeg er sgu vildt stolt af mig selv -stolt af, at have givet mig selv evnen til, at kunne tilgive og ikke være bange for det, der kan være svært!!
Min passion for, at hjælpe andre til at rykke sig, flytte sig, fra og eller hen imod det de drømmer om, udspringer især ud fra mine egne processer og succeser, fordi jeg ved hvad vi er i stand til – hvis vi vil det NOK!!
Takker livet og de højere magter for min visdom og evner <3
