Profil

Jeg er 47 år og mor til to voksne sønner samt farmor til tre guldklumper. 4 bonusbørn og 1 bonusbarnebarn og gift med min dejlige mand.

Jeg er i dag en positiv og livsglad kvinde, som meget gerne deler ud af mine erfaringer og mit ”livskursus”. Jeg er uddannet lægeexam. massør, Bars behandler og lægeexam. Health Mentor (holistisk behandler/sundhedsformidler) – under uddannelse til NLP-coach og “Oppe-guide”.
Udøver Bars behandlinger, sundhedsformidling, samtaler, healing, englekort samt er foredragsholder.

Sammen med mine uddannelser bruger jeg mine livserfaringer til, at hjælpe og forstå andre mennesker.
Livserfaringer, som jeg brugte de første 20 år af mit voksenliv på – med udfordringer som:

3 mislykkede ægteskaber, hvor en stor del af det indebar en mand med alkoholisme , utroskab, vold, økonomisk ruinering, samt mit selvmordsforsøg og meget meget lavt selvværd.
(Dette kan du læse mere om under personlige historier)

Jeg har haft astma, høfeber samt fødevareallergi siden jeg var barn. Jeg kunne ikke tåle de fleste grøntsager, frugter, bær og nødder, og var derfor meget hæmmet af dette igennem hele mit liv. Jeg indtog flere slags allergipræparater dagligt.

I 2007 blev jeg ramt af en arbejdsskade i ryggen, som resulterede i operation med isat titaniumprotege i lænden. Der viste sig også slidgigt i både ryg og nakke. Jeg endte i fleksjob på 20 timer ugentligt og tog dagligt smertestillende medicin.
I 2010 var jeg ved at miste livet pga. anafylaktisk chok efter indtagelse af nødder.

Alt dette blev  en øjenåbner, som førte til en markant kost- og livsstilsændring i 2011, hvilket blev starten på et nyt kapitel samt en markant selvudvikling.
Jeg havde alt i alt nu lært, at JEG var nødt til at tage ansvar for MIT liv, helbred og livskvalitet.

Jeg kæmpede mig til at blive en livsglad og powerfull kvinde – fri af symptomer fra astma, høfeber og fødevareallergien – jeg kan spise ALT i dag, jeg er smertefri og HELT medicinfri!
I 2011 frasagde jeg min fleksjobordning og sprang ud som selvstændig.

Alle disse mirakler startede en videnbegærlighed og interesse for kroppen og den holistiske verden, samt en nysgerrighed for hvorfor jeg kunne opnå disse mirakler, som jeg gjorde. Så da jeg så Health Mentor Uddannelsen, var jeg ikke et sekund i tvivl. Det var det værktøj, jeg manglede for at få den nødvendige viden, så jeg kan hjælpe mine klienter hele vejen rundt, så de kan opnå deres egne mirakler.

 Jeg driver min klinik Forever-Enjoy.dk hvor jeg tilbyder magnetterapi, healing og Bars behandlinger samt behandler /coacher som Health Mentor – jeg laver også samtaler, trækker englekort o lign.
En Health Mentor ser/arbejder ud fra kroppen som helhed og i den holistiske verden.
En Health Mentor anerkender, at livsstilen, sindet, psyken, vaner og kroppen hænger sammen. Det er en behandler, der hjælper andre med at opnå markant øget livskvalitet og balance, både i krop og sind!
Brænder meget for mine foredrag om netop disse emner og at “Tage ansvar i eget liv”

Jeg brænder for at være en inspiration for andre – andre, der sidder fast i tvivl, mismod, frustration og manglende livskvalitet.
Jeg er jo selv gået hele vejen.

 

https://www.facebook.com/Henriette.Bonde.nu/